Det skal du vide om shopping i Thailand

profil-rejser-og-intersportThailand er en fantastisk destination, som årligt bliver besøgt af mere end 150.000 danskere. I dag er Thailand blandt danskernes foretrukne destinationer, og det vil det højst sandsynligt også være i fremtiden. Landet er bl.a. kendt for sine uendelige shoppingmuligheder, som du også kan udforske, hvis du besøger kongedømmet i Sydøstasien.

Vil du også gerne opleve den thailandske kultur på nærmeste hånd, så kan du med fordel booke en rejse til den fantastiske destination. Det foregår bl.a. på www.profil-rejser.dk, som er et af de danske rejsebureauer, der sælger rejser til Thailand.

Undgå kopivarer i lav kvalitet

Danskere er generelt glade for at shoppe, hvilket især gælder for det kvindelige køn. Der er derfor intet at sige til, at vi kan blive fristet til at købe billigt mærkevaretøj, som sælges i alverdens små butikker, på markeder og på stranden. Dog er det en god idé at tænke sig om en ekstra gang, før man indgår en handel med en ihærdig thailandsk sælger.

Thailand er i høj grad præget af kopivarer, som ofte er i lav kvalitet. Dog er det en samtidig en realitet, at det bliver sværere og sværere at kende forskel på, hvad der er originalt, og hvad der er uoriginalt. Vil du undgå at gøre en handel, som du senere fortryder, så bør du bruge din sunde fornuft. Er prisen urealistisk lav, så er der højst sandsynligt tale om en kopivare.

Der er selvfølgelig nogle mærkevarer, der oftere bliver kopieret end andre. Det gælder bl.a. Nike, Ralph Lauren og Tommy Hilfiger, som er meget hårdt ramt på den front. Vil man have kvalitet for pengene, så bør man købe ægte varer. Du kan f.eks. gøre en god handel på ægte produkter fra Nike her.

Rejser du hjem med kopivarer i kufferten, så risikerer du i værste fald at blive straffet. Der er nemlig helt særlige regler for indførsel af varer fra et land uden for EU. Vil du undgå at skulle forklare dig over for en tolder, så bør du kun rejse hjem med ægte varer.

En del af kulturen at prutte om prisen

Der er intet uhøfligt i at prutte om prisen, hvis man tager på shopping i Thailand. Derimod er der næsten en forventning om, at du prutter om prisen, når du handler tøj og sko på nogle af de mange markeder. Skal du undgå at blive snydt, så vil det være en fordel, hvis du kender til det generelle prisniveau. Har du en nogenlunde idé om, hvad tingene koster, så er du bedre stillet, når du skal forhandle om prisen.

Du skal være tålmodig, når du skal prutte om prisen. Det er langt fra alle sælgere, der er lige nemme at forhandle med, hvorfor du skal være vedholdende og stå fast på din pris. Derudover bør man altid tale høfligt til sælgeren og tage handlen som en oplevelse.